Om Make-A-Wish Ønskefonden

Make-A-Wish Ønskefonden opfylder ønsker for børn mellem 3-18 år i Danmark med livstruende sygdomme med henblik på at skabe håb, styrke og glæde. 

Foreningen blev stiftet i 1999 af Erik Buus under navnet Ønskefonden og har siden 2001 opfyldt ønsker for børn og unge mellem 3 og 18 år med bopæl i Danmark - uanset køn, race eller religion - og som lider af en livstruende sygdom.

I Danmark har Make-A-Wish Ønskefonden ca. 700 medlemmer  - private, virksomheder eller foreninger. Der er til dato opfyldt over 1.600 ønsker i Danmark.

Make-A-Wish Ønskefondens indtægtsgrundlag skabes udelukkende via vores medlemmers årlige kontingent på 300 kr. årligt samt donationer, bidrag og sponsorater. Jo flere private, virksomheder, fonde og foreninger, der hjælper os – jo flere syge børn og familier kan vi hjælpe.

For at holde vores administrationsomkostninger på et absolut minimum udføres stort set alt arbejde i Danmark af frivillige. Pt. har vi én lønnet deltidsansat medarbejder til at koordinere ønskerne på vores kontor i Hvidovre.

Generalforsamlingen vælger en bestyrelse bestående af minimum 5 og maksimum 9 personer.

Danmark er opdelt i 16 regioner med frivillige (én regionsansvarlig i hver region), der besøger familierne og efterfølgende hjælper med at tilrettelægge og gennemføre de enkelte ønsker.

Foreningen er medlem af ISOBRO, som er den danske paraplyorganisation for frivillige og velgørende foreninger o. lign., og har forpligtet sig til de retningslinjer og regler, som ISOBRO har fastlagt både omkring indsamling af midler, regnskabsaflæggelse og af etisk karakter i øvrigt.

Make-A-Wish Ønskefondens formål

Make-A-Wish Ønskefondens formålsparagraf er at opfylde et ønske for børn og unge mellem 3 og 18 år, der bor i Danmark og er ramt af en livstruende sygdom.

Det er Make-A-Wish Ønskefonden vision at sikre udbredelsen af Make-A-Wish Ønskefonden i Danmark, så alle danske børn med livstruende sygdomme får mulighed for at få et ønske opfyldt.

Make-A-Wish Ønskefonden arbejder i overensstemmelse med nedenstående værdier, som gælder alt arbejde og alle aktiviteter og personer, der udføres af, eller er tilknyttet til organisationen, herunder medarbejdere, frivillige, samarbejdspartnere og sponsorer:

  • Håb, Styrke og Glæde
  • Omsorg, Ærlighed, Respekt, Optimisme, Professionalisme, Integritet, Seriøsitet

Make-A-Wish Ønskefonden har ingen tilknytning til politiske eller religiøse organisationer, ligesom foreningen ikke skelner i forhold til køn, race, religion eller lignende.


Læs mere om Make-A-Wish Ønskefonden og vores arbejde på vores hjemmeside, www.onskefonden.dk

Login

Hvad er Make-A-Wish Ønskefonden?

Make-A-Wish Ønskefonden er en privat humanitær forening, der søger at opfylde det højeste ønske for børn mellem 3 -18 år med en livstruende sygdom for at skabe håb, styrke og glæde. Foreningen har eksisteret i mere end 13 år og har opfyldt ønsker for mere end 1.600 børn i Danmark.

Make-A-Wish Ønskefonden er en del af den internationale organisation Make-A-Wish International, der har opfyldt flere end 300.000 ønsker på verdensplan.

Kontakt os

Make-A-Wish Ønskefonden
Stamholmen 110
DK - 2650 Hvidovre

Tlf.: +45 8636 3331, man-tor 9-12
E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Web: onskefonden.dk